3x3 basketball – sport, stemning og fællesskab i én kurv
3x3 basketball er mere end en sport. Det er basketball i sin mest intense og tilgængelige form. Det er en oplevelse, der bringer tempo, musik og fællesskab ud i byrummet. Og det kræver hverken store anlæg eller mange spillere for at komme i gang – bare én kurv, seks spillere og en god portion energi.
Hos TRESS har vi fulgt 3x3 basketballs rejse fra streetkultur til international scene. Fra asfaltbaner og gadens friske energi til OL-disciplin og professionelle turneringer. Men én ting er ikke ændret: Det handler stadig om fællesskab, nærvær og bevægelse. Og det er netop derfor, vi brænder for at bringe sporten ud til skoler, boligområder og offentlige miljøer i hele landet.

Hvad er 3x3 basketball?
3x3 basketball er nemt at lære, hurtigt at spille og sjovt for alle. Så hvis du ikke kender spillet i detaljer, er der ingen grund til panik – det er ganske enkelt:
- Spillet foregår på en halv basketballbane med én kurv.
- Der er to hold, og hvert hold har tre spillere på banen og én udskifter.
- En kamp varer 10 minutter, eller indtil et hold scorer 21 point.
- Skud fra inden for 3-pointslinjen giver 1 point, og skud uden for linjen giver 2 point.
- Hver angrebssekvens må maks. tage 12 sekunder, så tempoet er højt.
- Efter scoring eller boldskifte skal bolden “spilles ud” bag 3-pointslinjen.
- Der dømmes fejl som i klassisk basketball – men med færre afbrydelser og hurtigere spil.
En 3x3-bane er ca. 15 meter bred og 11 meter lang – altså omtrent en halv almindelig basketballbane. Det gør den nem at integrere på mange udendørsarealer, og med en tydelig optegning og en god kurv er man faktisk langt.
Det lyder simpelt, og det er det også – men det kræver overblik, teknik og samarbejde at få succes på banen. Og det er netop derfor, sporten fanger så mange – både nybegyndere og garvede spillere kan være med og have det sjovt, samtidig med de bliver udfordret.
Hvorfor er 3x3 basketball så populært?
3x3 basketball bliver mere og mere populært, fordi det er fleksibelt, let at gå til og utroligt medrivende. Det kræver hverken en stor gruppe, et højteknologisk anlæg eller avanceret udstyr.
Sporten passer perfekt ind i:
- Skolegårde, hvor der er brug for bevægelse i frikvartererne og noget, der kan fange de unges interesse.
- Parker og byrum, hvor man gerne vil skabe aktive mødesteder, som alle nemt kan være med til.
- Events og festivaler, hvor 3x3 kan være et fedt indslag sammen med musik og mad.
- Klubber og på gadeplan, hvor sporten hurtigt bliver en del af det lokale fællesskab og den energi, der opstår, når man mødes om sport.
Og sporten vokser ikke kun lokalt. I juni 2024 var København vært for ét af fire FIBA Europe Cup Qualifiers, hvor der blev spillet om pladser ved årets FIBA Europe Cup i Wien.
I 2025 er København vært for EM i 3x3 basketball (FIBA Europe Cup) – et stort, internationalt event, der cementerer 3x3 som en sport i rivende udvikling.
I løbet af foråret og sommeren er det også muligt at nyde spillet til DM i 3x3 basketball, som turnerer rundt i landet med de forskellige kvalifikationsrunder og slutter med et brag af en finale til DM-ugen i Aalborg.
TRESS er stolt samarbejdspartner på både EM og de danske kvalifikationsrunder og bidrager med både udstyr og eventaktiviteter.

Se DM i 3x3 basketball og prøv kræfter med basketball knockout
Kan du heller ikke få nok af basket? Hvis du alligevel er forbi en af kvalifikationsrunderne til DM i 3x3, kan du hoppe med på det populære basketball knockout, som du har mulighed for at spille i aktivitets- og fanzonerne omkring DM. Læs mere her om hvad, hvornår og hvordan du kan være med til at spille knockout.
Se her, hvordan det gik til, da vi leverede og monterede optegning af nye baner og udstyr til 3x3 basketball for Streetball Aalborg på Havnefronten i Aalborg.
Billeder og video af projektet: Fotograf Daniel Brandt & Streetball Aalborg
Få hjælp af TRESS fra idé til færdig bane
Er alt, I mangler en basketballkurv? Eller måske et holdbart og vedligeholdelsesfrit gummiunderlag? Hvad end I mangler for at komme godt i gang med 3x3-kampe, kan vi hjælpe jer.
Vi har mange års erfaring med både permanente og midlertidige 3x3-løsninger, hvis det er til et pop-up-event eller lignende – og vi hjælper gerne med alt fra idéudvikling til færdig installation.
Få blandt andet hjælp til:
- Komplette løsninger med underlag, kurve og markeringer
- Skræddersyede design tilpasset plads og spiller-målgruppe
- Mobilitet til events med f.eks. kurve på hjul eller midlertidige belægninger
- Rådgivning om sikkerhed, materialer og målgrupper
Se stemningsvideoen fra FIBA 3x3 Europe Cup 2024, Qualifier ved Superkilen på Nørrebro i København.
Video: Morten Andersen, fotomani.dk

Samarbejdet med Les Deux – sport med stil
Vores samarbejde med det danske brand Les Deux udspringer af en fælles passion for basketball – ikke kun som sport, men som kultur og samlingspunkt. Hvor vi skaber rammerne for spillet, bringer Les Deux basket ind i et univers af stil og identitet.
Samarbejdet tog fart i forbindelse med deres Yale-kollektion, som kombinerer amerikansk collegeæstetik med urban flair og tydelige referencer til basketballkulturen. Her leverede vi kurv og specialdesignet gulvfolie til deres visuelle vision og var med til at skabe den helt rigtige stemning omkring lanceringen.
Klar til at komme i gang med spillet?
Vil I være med til at skabe rammerne for en sport i rivende udvikling? Så tag endelig fat i os. Vi hjælper med at finde den løsning, der passer til jeres behov – hvad enten det handler om en permanent bane til daglig brug, en fleksibel løsning til events eller noget midt imellem.
Med vores erfaring og indsigt i både design og funktionalitet står vi klar til at rådgive jer hele vejen fra idé til færdig løsning.
Kontakt os via formularen nedenfor, hvis I vil høre mere eller har spørgsmål til mulighederne.