Hvilket fodboldnet skal du vælge til dit fodboldmål?

Find det rette fodboldnet hos TRESS

Vi tilbyder Skandinaviens største udvalg af fodboldnet – og vi ved, at det kan være svært at vide, hvilket af vores mange fodboldnet, der passer til dit fodboldmål. Derfor har vi i denne guide listet 6 ting, du skal overveje, når du vælger fodboldnet til dit fodboldmål.

1. Maskernes størrelse

Når du skal vælge størrelse på maskerne i dit fodboldnet, kan du med fordel tage udgangspunkt i det miljø, fodboldmålet skal placeres i.

Hvis fodboldmålet skal stå på et offentligt tilgængeligt sted uden regelmæssigt tilsyn, vil det ofte være mest hensigtsmæssigt at vælge et fodboldnet med små masker. Det mindsker nemlig risikoen for, at nogen klatrer i nettet og ødelægger det. Omvendt kan en større maskestørrelse fungere fint, hvis fodboldmålet står et sted med begrænset adgang og hyppigt tilsyn.

2. Nettrådenes tykkelse

Et fodboldnet med tykkere nettråde er generelt mere slidstærkt og holdbart end et fodboldnet med tyndere nettråde. Afhængigt af hvor ofte fodboldnettet bruges, kan det derfor være en fordel at vælge et fodboldnet med tykkere nettråde.

3. Materiale

Vi tilbyder fodboldnet i både polypropylen og nylon.

Nylon har som udgangspunkt en lidt højre brudstyrke end polypropylen. Nylonnet er knyttet i maskehjørnerne ved knuderne, hvilket betyder et større slid på nettrådene. Knyttede fodboldnet er den originale måde at lave fodboldnet på, men der er gennem årene blevet udviklet nye materialer og teknikker, som i dag gør knyttede net mere ualmindelige. 

Polypropylen gør det muligt at væve nettrådene sammen i stedet for at knytte dem sammen i maskehjørnerne. Fodboldnet i polypropylen er derfor knudefri, hvilket betyder, at nettet er mere fleksibelt og ikke slides så hårdt og hurtigt, som et nylonnet risikerer at gøre. Et polypropylennet er desuden mere UV-bestandigt end et net i nylon, hvilket betyder, at farven på nettet ikke falmer så hurtigt.

4. Farvevalg

Vores fodboldnet findes som standard i hvid og sort. Vi tilbyder dog også nogle fodboldnet i grøn.

Det er ofte en smagssag, hvad man foretrækker – men når du vælger farve på dit fodboldnet, kan du med fordel vælge en farve, der passer til de omgivelser, fodboldmålet står i. Man skal dog huske at tænke på, at synshandicappede vil have problemer med at skelne fodboldnettet fra omgivelserne, hvis de minder for meget om hinanden.

5. Netstørrelse

For at vælge hvilken størrelse fodboldnet, du skal bruge, skal du kende fire dimensioner på dit fodboldmål.

  1. Mål fra bund til nederste kant af overlæggeren.
  2. Mål mellem de indvendige sider af stolperne.
  3. Mål mellem bagsiden af stolpen og yderkanten af den øverste netbøjle.
  4. Mål mellem bagsiden af stolpen og yderkanten af den nederste netbøjle.

6. Netmodel

Udover fodboldnettets størrelse bør du også tage højde for hvilken type fodboldmål, du har.

Klassiske fodboldmål kan selvfølgelig bruge et klassisk fodboldnet. Har du derimod et fodboldmål med vores såkaldte SmartLift-system, bør du overveje et SmartLift-fodboldnet. Dette net er skræddersyet til den specifikke hjulløsning, hvilket betyder, at du både får et net, der ser flot ud æstetisk – og som ikke hænger og tager skade, når du flytter fodboldmålet.

Samme princip gælder for dig, som har et FlexGoal. Her vil det også være en fordel af vælge et net skræddersyet til fodboldmålets dimensioner og dets specifikke målløsning.

Vi sidder selvfølgelig altid klar til at hjælpe dig med at vælge det helt rigtige fodboldnet.

Kontakt os i dag for at få hjælp!

Specialdesign dit eget net

Prøv vores guide og få et tilbud på et specialdesignet net til præcis dit fodboldmål.

Du skal blot vælge måltype og indtaste højde, bredde og dybde på dit mål samt vælge ønsket farve og maskestørrelse på nettet.

 

Prøv vores guide & få et tilbud