Hvor stort er et fodboldmål?
Et fodboldmål er ikke bare et fodboldmål – fodboldmål findes nemlig i en række forskellige størrelser. Størrelsen på fodboldmålet har betydning for, hvor stor fodboldbanen bør være og hvor mange fodboldspillere, der skal være på banen af gangen.
I denne guide får du det fulde overblik over de forskellige størrelser af fodboldmål.

Hvor stort er et 3 mands fodboldmål?
Alle 3 mands fodboldmål fra TRESS måler 150 cm bredt og 100 cm højt – og overholder dermed DBU standarderne for 3 mands fodboldmål.
Den anbefalede banestørrelse for 3 mands fodboldmål er 21 x 13 meter. Banen er kun markeret med midterlinje og sidelinjer – og har dermed hverken målfelter, straffesparksfelter eller straffesparkspletter.
Når man spiller på et 3 mands fodboldmål, kan der – som navnet antyder – være 2 x 3 spillere på banen af gangen. 3 mands fodboldmål kan bruges både til fodboldtræning og fodboldkamp samt som fodboldmål i haven eller på legepladsen.

Hvor stort er et 5 mands fodboldmål?
Alle 5 mands fodboldmål fra TRESS måler 300 cm bredt og 150 cm højt – og overholder dermed DBU standarderne for 5 mands fodboldmål.
Den anbefalede banestørrelse for 5 mands fodboldmål er 40 x 30 meter. Midterlinjen er markeret. Målfeltet og straffesparksfeltet er ét og samme og måler 13 x 5 meter. Straffesparkspletten er markeret 5 meter fra baglinjen og midt foran målet.
Når man spiller på et 5 mands fodboldmål, kan der – som navnet antyder – være 2 x 5 spillere på banen af gangen. 5 mands fodboldmål kan bruges både til fodboldtræning og fodboldkamp samt som fodboldmål i haven eller på legepladsen.

Hvor stort er et 7 mands fodboldmål?
Et 7 mands fodboldmål er den anbefalede størrelse til alle børne- og ungdomshold.
Alle 7 mands fodboldmål fra TRESS måler 500 cm bredt og 200 cm højt – og overholder dermed DBU standarderne for 7 mands fodboldmål.
Den anbefalede banestørrelse for 7 mands fodboldmål er 65 x 52,5 meter, hvilket svarer til en halv 11 mands fodboldbane. Midterlinjen er markeret. Målfeltet og straffesparksfeltet er ét og samme og måler 25 x 8 meter. Straffesparkspletten er markeret 8 meter fra baglinjen og midt foran målet.
Når man spiller på et 7 mands fodboldmål, kan der – som navnet antyder – være 2 x 7 spillere på banen af gangen. 7 mands fodboldmål kan bruges både til fodboldtræning og fodboldkamp.

Hvor stort er et 8 mands fodboldmål?
Et 8 mands fodboldmål er den anbefalede størrelse til alle børne- og ungdomshold.
Alle 8 mands fodboldmål fra TRESS måler 500 cm bredt og 200 cm højt – og overholder dermed DBU standarderne for 8 mands fodboldmål.
Den anbefalede banestørrelse for 8 mands fodboldmål er 65 x 52,5 meter, hvilket svarer til en halv 11 mands fodboldbane. Midterlinjen er markeret. Målfeltet og straffesparksfeltet er ét og samme og måler 25 x 8 meter. Straffesparkspletten er markeret 8 meter fra baglinjen og midt foran målet.
Når man spiller på et 8 mands fodboldmål, kan der – som navnet antyder – være 2 x 8 spillere på banen af gangen. 8 mands fodboldmål kan bruges både til fodboldtræning og fodboldkamp.

Hvor stort er et 11 mands fodboldmål?
Et 11 mands fodboldmål kan anvendes til alle fodboldrækker.
Alle 11 mands fodboldmål fra TRESS måler 732 cm bredt og 244 cm højt – og overholder dermed DBU standarderne for 11 mands fodboldmål.
Den anbefalede banestørrelse for 11 mands fodboldmål er 105 x 68 meter. For børne- og ungdomsfodbold er minimumsmålene på fodboldbanen 45 x 90 meter. Midterlinjen og midtercirklen er markerede – midtercirklen har en radius på 9,15 meter. Straffesparksfeltet måler 40,32 x 16,5 meter, og straffesparksplettet er markeret 11 meter fra baglinjen. Målfeltet måler 18,32 x 5,5 meter.
Når man spiller på et 11 mands fodboldmål, kan der – som navnet antyder – være 2 x 11 spillere på banen af gangen. 11 mands fodboldmål kan bruges både til fodboldtræning og fodboldkamp.