Sådan opstiller du en sikker bane til bueskydning i skolen

Bueskydning i skolen kræver naturligvis (ekstra) stort fokus på sikkerhed – og derfor har vi her lavet en introduktion til de fire områder på bueskydningsbanen samt en guide til at opstille en sikker bane til bueskydning i skolen.

Banens områder

1. Linje som markerer forbudt område

2. Mållinjen – her står målskiverne

3. Skydelinjen – her står du, når du skal skyde

4. Ventelinjen – her venter du, når det ikke er din tur til at skyde

Guide: Sådan opstilles bueskydningsbanen

Det giver enorm god mening at få eleverne til at hjælpe med at opstille bueskydningsbanen, så de fra start får en fornemmelse af banens områder og bliver fortrolige med de sikkerhedsretningslinjer, som det kræver at opholde sig på banen.

 

1. Find en passende placering for bueskydningsbanen

Et område med meget plads egner sig rigtig godt til bueskydningsbane. Hvis bueskydningen foregår indendørs i en idrætssal eller sportshal, skal banen altid opstilles med retning væk fra adgangspunkter som fx døre.

2. Opstil den grundlæggende bueskydningsbane ved sessionens start

Bueskydningsbanen opstilles som udgangspunkt ud fra bueskydningsbanens fire områder, så banen er klar til de målrettede aktiviteter.

Brug et målebånd til opmåling af banens længde mellem områderne skydelinje og ”forbudt” områdets linje. Hertil kan der også markeres en synlig grænse med et sjippetov eller kegler for at identificere en grænse for pilene. Det er ekstra smart at vælge sjippetorvet i en farve, der er let at se på gulvet eller i græsset. Sjippetorvets farve afhænger af om bueskydningen forgår indenfor eller udenfor.

 

3. Tilpas den nødvendige afstand til mållinjen ift. den valgte aktivitet

Afhængigt af hvilken bueskydningsaktivitet eleverne udfører, anbefales det, at den nødvendige afstand til mållinjen tilpasses. Sørg for, at der er plads nok mellem mål og skydelinjen, så skydelinjen ikke bliver overfyldt. Evt. ekstraudstyr til aktiviteten opstilles.

 

4. Kontroller skydelinjen

Husk altid at kontrollere om der er noget i skydelinjen, som kan være nødvendigt at flytte. Dette gælder både udendørs og hvis bueskydningsbanen er opstillet indendørs i en gymnastiksal eller sportshal.

 

5. Gennemgå sikkerhedsretningslinjer og banekommandoer

Når banen er opstilles bør man altid gennemgå relevante sikkerhedsretningslinjer for ophold på banen og banekommandoer.

Vi anbefaler følgende banekommandoer:

1 fløjt = Begynd aktivitet
2 fløjt = Hent pilene
3 fløjt eller mere = Stop aktivitet